Login

OM GA

Sti: OM GA / Presse  Print
Velkommen til GA's presserum
Læs her pressemeddelelser og indlæg/kommentarer fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Hvis du selv har en kommentar eller ønsker at blande dig i debatten, så kontakt Jeppe Lykke Hansen på jlh@ga.dk eller telefon 40 90 91 18.

Læs også omtale i aviserne.
Pressemeddelelse - 13. maj 2014
GA genvælger formand
Adm. direktør Palle Rosendahl fra Rosendahls A/S er genvalgt som formand for Grafisk Arbejdsgiverforening for de kommende to år. Læs mere
Debatindlæg - sendt til Berlingske 12. maj 2014
Ærgerligt og skuffende hul i ny vækstplan
Regeringens nye vækstpakke skal blandt andet gøre det nemmere at drive produktionsvirksomhed i Danmark. Desværre har pakken et stort hul. Den rummer ikke et ord om den reklameafgift, som regeringen nu på andet år bokser med EU om at få lov til at indføre. Det er både ærgerligt og skuffende. Læs mere
Pressemeddelelse - 8. maj 2014
GA: Hul i regeringens vækstplan
Regeringens ny vækstpakke skal blandt andet gøre det nemmere at drive produktionsvirksomhed i Danmark. Desværre er der et stort hul i vækstpakken, lyder det fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Den rummer ikke et ord om den reklameafgift, som regeringen nu på andet år bokser med EU om at få lov til at indføre. Læs mere
Pressemeddelelse - 21. marts 2014
GA kræver stop for avisernes nulmoms
Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) bakker Egmont og Aller op i kampen mod momsfritagelsen på aviser. I dag kan avishusene uden moms sælge både magasiner og boligtillæg i direkte konkurrence med forlagenes tilsvarende udgivelser. Udgivelser som læserne skal betale 25 procent moms for at få lov til at købe. Læs mere
Pressemeddelelse - 3. marts 2014
Forlig på det grafiske område
De tre overenskomster på det grafiske område blev den 28. februar fornyet med treårige aftaler. Aftalerne lægger sig tæt op ad gennembrudsforliget på industriens overenskomster fra den 9. februar, og alle satsreguleringer svarer således til gennembrudsforliget. Læs mere
Debatindlæg bragt i Politiken - 7. marts 2014
Danskerne elsker bogen
Har den trykte bog overhovedet noget at byde på i en digital verden? En ny undersøgelse siger ja Læs mere
Pressemeddelelser - 6. marts 2014
De digitalt indfødte elsker den trykte bog
Især yngre danskere gider ikke læse bøger på iPads og smartphones – hos dem er den trykte bog stadig et hit. Det viser en ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening, der også afslører at den trykte bog er det medie, som flest danskere ville savne mest, hvis det forsvandt. Læs mere
Pressemeddelelse - 8. oktober 2013
Grafisk Arbejdsgiverforening får ny direktør
Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) har ansat den 44-årige cand. oecon. Thomas Torp som ny administrerende direktør. Thomas Torp kommer fra en stilling som public affairs direktør i PFA Pension, hvor han bl.a. har haft ansvar for ekstern kommunikation, politisk interessevaretagelse og CSR. Læs mere
Pressemeddelelse - 4. oktober 2013
Små kreative bureauer står uden rygdækning
Mange hundrede mindre bureauvirksomheder står alene med de problemstillinger, der er med at drive virksomhed, da de ikke er medlem af en brancheforening. En brancheforening kan give dem den faglige rådgivning og assistance, de uvægerligt en dag får brug for. Derfor er Grafisk Arbejdsgiverforening gået i luften med GA KREATIV målrettet den type virksomheder. Virksomheder, der typisk er kendetegnet ved et fladt hierarki, og hvor ejeren ofte ikke ser sig selv som arbejdsgiver ... men det er ejeren faktisk, hvilket står klart den dag medarbejdernes fagforening banker på døren. Læs mere
Press release
28. January 2013
First CSR code for the graphic industry in Europe
The graphic companies in Europe now get a brand new CSR tool. Graphic Association Denmark and the trade union HK/Privat released a CSR code, which defines the framework for social responsibility in graphic production in both Denmark and abroad. Read more.
Pressemeddelelse
13. december 2012
Første CSR-kodeks for grafisk branche
Danske virksomheder får nu et nyt CSR-værktøj, som de kan bruge i forhold til deres grafiske leverandører. I denne uge lancerer Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) og HK/Privat nemlig et særligt CSR-kodeks, der udstikker rammerne for social ansvarlighed ved grafisk produktion i både Danmark og udlandet. Læs mere.
Pressemeddelelse
30. november 2012
Danske børnebøger trykt i Kina har ondt i arbejdsmiljøet
Kinesiske trykkerier, der producerer børnebøger for danske forlag, har problemer med arbejdsmiljøet. Det viser en række fælles virksomhedsbesøg, som HK/Privat og Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) har været på i denne måned. Samtlige seks besøgte kinesiske trykkerier havde ondt i arbejdsmiljøet. Læs mere.
Læserbrev i Jyllands-Posten
6. oktober 2012
Reklameafgift gavner hverken miljøet, statskassen eller beskæftigelsen
Af Lars Bram
Adm. direktør i Grafiske Arbejdsgiverforening

Det er tankevækkende, at statsminister Helle Thorning-Schmidt den ene dag forsikrer, at regeringen ikke er blind for, at skatter og afgifter kan skade danske virksomheders konkurrenceevne. For så den næste at gennemføre en afgift, der meget vel kan tvinge store dele af den grafiske branche i Danmark i knæ. Læs mere.
Pressemeddelelse
12. juni 2012
Tilbudsaviser i bytte for æbletræer
Når de bornholmske skoleelever tropper op til Folkemødet den 14.-17. juni, bliver det med stakkevis af brugte ugeaviser, reklamer og andre tryksager. På den grafiske branches stand i Allinge får de et frugttræ i bytte for tryksagerne, og flere skoleklasser har allerede meldt deres ankomst. Læs mere.
31. maj 2012
Regeringen opgiver ja tak-ordning
Regeringen har opgivet at ændre den nuværende nej tak-ordning til et ordning, hvor husstandene aktivt skulle sige ja tak til reklamer. I stedet bliver den eksisterende nej tak-ordning forbedret.
Samtidig har regeringen meldt ud, at den kommende reklameafgift bliver differentieret efter EU’s miljømærke, Blomsten, og det glæder GA. Læs mere.
Pressemeddelelse
3. maj 2012
Tal og analyse:
OUTDOOR-ANNONCERING I VOLDSOM VÆKST
I dag offentliggøres Dansk Oplagskontrols 2011-opgørelse over det samlede danske annonceforbrug – og her slås det fast, at udendørs reklamer på busser, biler, stilladser, plakater, læskure, mv. er i markant vækst.
Læs mere.

Pressemeddelelse
10. april 2012
Danske bog- og bladlæsere:
FORETRÆKKER LITTERATUR OG LIVSTILSSTOF PÅ PAPIR
En ny undersøgelse viser, at danskerne stadig foretrækker at læse deres bøger og magasiner på papir. Blandt andet fordi de holder af fornemmelsen og duften af en rigtig bog – og fordi papirmediet er befriende offline.
Læs mere.
Pressemeddelelse
28. februar 2012
Trist dag for den grafiske branche
Regeringens beslutning om at udskyde en ændring af momsloven, der ville sikre lige vilkår for trykkerier inden for og uden for EU, skaber usikkerhed i den grafiske branche.
Læs mere.
Pressemeddelelse
26. februar 2012
Reklamedebatten skævvrider danskernes klimabevidsthed
En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Grafisk Arbejdsgiverforening, viser, at danskerne mangler viden om, hvilke daglige aktiviteter i husstanden, der forårsager det største CO2-udslip.
Læs mere.
Pressemeddelelse
20. februar 2012

Momsregler koster trykkerier milliardindtægter
Momsregler flytter grafisk produktion ud af landet og har kostet de grafiske virksomheder i Danmark over to mia. i omsætning og knap 500 jobs, vurderer Grafisk Arbejdsgiverforening. Den tidligere regering har i flere år forsømt at lukke momshullet, og nu blokerer den borgerlige opposition imod en løsning i Folketinget.
Læs mere.
Pressemeddelelse
2. januar 2012
Grafiske virksomheder vil konkurrere på klimahensyn
Et nyt danskudviklet værktøj, som viser klimabelastningen i alle dele af tryksagsproduktionen, er blevet branchestandard i en række europæiske lande. Holland, Finland, Frankrig, Belgien og Storbritannien er med, og flere er på vej. Grafisk Arbejdsgiverforening vil gøre klimahensynet til et stærkere konkurrenceparameter inden for produktionen af tryksager.
Læs mere.
Pressemeddelelse
21. december 2011
Dansk trykkeri CSR-certificeres som verdens første
I går eftermiddag fik Kailow Graphic A/S som det første trykkeri i verden CSR-certificeringen DS 49001. Grafisk Arbejdsgiverforening forudser, at skærpede krav til ansvarlighed rummer et stort globalt potentiale for danske grafiske virksomheder.
Læs mere.
Pressemeddelelse
1. december 2011
Nej tak-kampagne på forkert grundlag
Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) retter en skarp kritik mod Vestforbrænding, der i disse dage gentager sin opfordring til at sige nej tak til reklamer. Argumenterne for at takke nej bygger på fejlagtige oplysninger og er med til at skævvride debatten om reklameaviser.
Læs mere.
Pressemeddelelse
18. november 2011

Reklameafgift skader miljørigtige trykkerier
Et af regeringens og Enhedslistens argumenter for at indføre reklameafgiften er, at det vil hjælpe miljøet og klimaet. Det kan imidlertid komme til at virke modsat.
Afgiften vil betyde, at en større del af tryksagsproduktionen risikerer at flytte til lande med lavere omkostninger end i Danmark. Det vil ofte være lande, som ikke er underlagt de samme miljøkrav som Danmark, så det kan få en negativ effekt i det samlede globale miljøregnskab.
Læs mere.
Pressemeddelelse
13. november 2011

Reklameafgift vil koste danske arbejdspladser
Regeringens og Enhedslistens forslag om en reklameafgift kan betyde tab af op mod 900 danske arbejdspladser. Afgiften medfører øgede udgifter til reklametryksager. Det vil udløse et fald på mellem 30-60 pct. af omsætningen for adresseløse reklametryksager, og det vil betyde et fald i beskæftigelsen i dansk grafisk industri på op mod 660 medarbejdere og sandsynligvis flere virksomhedslukninger til følge.
Læs mere.
Pressemeddelelse
9. juni 2011
Skoven lever bedre med end uden papirproduktion
I forbindelse med, at 2011 officielt er Skovens år, har FN’s organisation for landbrug og skovdrift, FAO, dokumenteret, at skovene i Europa er i vækst – og opfordrer til, at der produceres flere produkter baseret på træ. En ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening viser imidlertid, at myten om, at bøger, aviser og tryksager er med til at udrydde vores skove, lever i bedste velgående herhjemme. Læs mere.
Åbent brev
6. juni 2011
Åbent brev til borgmestrene i 12 storkøbenhavnske kommuner om Nej tak-kampagne. Læs mere.
Pressemeddelelse
13. maj 2011
Kommunal kampagne på forkert grundlag
Københavns Kommune og 11 andre kommuner i Region Hovedstaden lancerede i sidste uge en storstilet kampagne imod husstandsomdelte tryksager. Argumentet for at sige ”nej tak” til reklamer er formuleret på baggrund af en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). En rapport, som desværre er behæftet med adskillige graverende fejl. Læs mere.
Pressemeddelelse
24. marts 2011
Største branchekampagne for det trykte medie nogensinde
I uge 12 lancerer Grafisk Arbejdsgiverforening den største kampagne nogensinde for det trykte medie. Målet er at gøre opmærksom på tryksagens fordele overfor den fremstormende digitale markedsføring og at kvalificere miljø- og klimadebatten med fakta. Læs mere.
Pressemeddelelse
15. marts 2011
Ny undersøgelse: Vi elsker vores reklamer og tilbudsaviser
En ny spørgeundersøgelse viser, at flertallet af danskerne stadig foretrækker husstandsomdelte tilbudsaviser frem for de digitale løsninger – og over halvdelen af os bruger konkret tryksagerne til at styre husholdnings-budgettet. Ifølge en forsker bruges reklametryksagerne også som anledning til en social hyggestund og lidt drømmeri i hverdagen. Læs mere.
Pressemeddelelse
11. februar 2011
Klimaoptimerede tryksager på vej til danskerne – og Europa
Grafisk Arbejdsgiverforening vil gøre klimahensynet til et stærkere konkurrence-parameter inden for produktionen af tryksager. Et nyt beregningsværktøj skal synliggøre de miljøvenlige valg gennem hele produktionskæden fra skov til slutbruger. Den danskudviklede klimaberegner er netop vedtaget som ny fælles beregningsmodel for den grafiske branche i hele Europa. Læs mere.

Debatindlæg og blogindlæg Jyllands-Posten
9. januar 2011
Vildfaren miljøkommunikation om tryksager
IT-Branchen agiterer for det. Apollo Rejser er i fuld gang med det. Nyt Syn har netop gjort det, og Irma har for nylig lanceret en kampagne om det. Budskabet er simpelt og vellydende. Afskaf brugen af reklametryksager og kataloger til fordel for tryksager på nettet – ikke mindst af hensyn til klima og miljø. IT-Branchen drister sig endda til at kalde en tryksag på nettet for en økologisk tryksag, og hos Nyt Syn er det nye online katalog ifølge virksomheden 100 pct. miljørigtigt.

Det lyder alt sammen godt – det er bare ikke rigtigt. Læs mere
Pressemeddelelse
5. januar 2011

SKI-annulering koster grafiske virksomheder millioner
Grafisk Arbejdsgiverforening vurderer, at SKI's seneste annullering af de grafiske rammeaftaler har kostet medlemsvirksomhederne op i mod et tocifret millionbeløb i spildt arbejde. Læs mere
Læserbrev til Politiken
2. oktober 2010

Af adm. Direktør Lars Bram, Grafisk Arbejdsgiverforening
Vasker Irma grønt?
Efter sommerferien skød Irma en kampagne i gang, hvor kunderne opfordres til at tilmelde sig den elektroniske tilbudsavis for at afskaffe omdelingen af tilbudsaviser på papir til “glæde for miljøet og alle, der har fået nok af affaldsbunkerne”. Men nogle gange kan det faktisk være bedre for klimaet at bruge tryk. Læs mere
Pressemeddelelse
Den 10. september 2010
Massive prisstigninger på papir giver højere priser på tryksager
For tredje gang inden for blot et halvt år har papirbranchen netop varslet prisstigninger på papir – på i alt 30 pct. Kunderne i den grafiske branche vil nu for alvor mærke den seneste prisstigning. Stigningerne skyldtes højere priser på papirmasse. Læs mere.

Læs også:
Faktablad: Prisstigninger på papir for en halv mia. kr.
Åben brev til miljøminister Karen Ellemann, 8. juni 2010
Af adm. direktør Lars Bram, Grafisk Arbejdsgiverforening
Kære Miljøminister Karen Ellemann
I forbindelse med lanceringen af kampagnen: "Brug mere - spild mindre" er der en række konkrete råd til, hvordan man sparer ressourcer og gavner miljøet. Kampagnen og tankegangen er sympatisk, men der er ét råd, som vi set i et miljøperspektiv finder problematisk: Nemlig forslaget om at sige nej tak til reklamer og bruge internettet mere for at spare på ressourcer.
Læs hele brevet.
Debatindlæg på www.markedsforing.dk i maj 2010
Af Anne Birkelund, Grafisk Arbejdsgiverforening
Tilbudsaviser skal have tilsagn
Der kan være mange grunde til at sige nej tak til reklamer. Problemet er, at foreningen bag forslaget ikke er klar over, hvor store mængder CO2, der udledes ved at bruge alternativet til de trykte medier - nemlig internettet. Under en time dagligt foran skærmen for den gennemsnitlige husstand svarer til CO2-udledningen ved de reklametryksager, som dumper ind ad døren i løbet af et år.
Læs hele debatindlægget.
Indlæg til 24timer
28. april 2010
Af adm. direktør Lars Bram, Grafisk Arbejdsgiverforening
Klima og tryksager
”Forbud mod tilbudsaviser kan skåne vores klima” stod der på forsiden af gårsdagens 24timer. Artiklen handlede om en kampagne, der skulle forbyde tilbudsaviser. Og en forsker fra Syddansk Universitet blev citeret for at sige, at det ville tilskynde flere til at gå på internettet – underforstået, at det ville være bedre for klimaet.
Læs hele indlægget.
Pressemeddelelse
4. februar 2010
Erhvervslivet og det offentlige
i stort dilemma om tryksager

To tredjedele af de danske virksomheder og offentlige institutioner mener, at erhvervslivet og det offentlige bør kommunikere mindre via tryksager og mere via internettet, viser ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Men over halvdelen siger samtidig, at trykte materialer ofte giver bedre information og større overblik end nettet. Læs mere.

Læs også:
Faktablad: Erhvervslivet og det offentlige anbefaler mindre brug af tryksager - men erkender tryksagens styrker.
Pressemeddelelse
27. januar 2010
Klimadebatten sætter dagsorden
for erhvervslivets kommunikation
Halvdelen af de danske virksomheder og organisationer siger, at klimadebatten påvirker deres holdning til at bruge tryksager i forhold til internet og mail, og hver tredje virksomhed vælger nogle gange en digital kommunikationsløsning alene af hensyn til klimaet, viser ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Læs mere.

Læs også:
Faktablad: Klimadebatten påvirker holdninger til tryksager.
Pressemeddelelse
7. oktober 2009
Banebrydende klimaværktøj
til den grafiske branche
Grafisk Arbejdsgiverforening lancerer i dag et nyt klimaværktøj, der kan udregne klimabelastningen for hver eneste avis, blad, reklametryksag eller brochure. Værktøjet er det første af sin slags i Euro­pa og har vidtrækkende perspektiver, fordi forbrugere verden over i stigende grad efter­spør­ger klimainformation på produktniveau for at kunne træffe fornuftige miljøvalg. Læs mere.
Indlæg i AGI - Klima
august 2009
Tryksagen som en ressource
Myterne om tryksagen trives, og derfor har Grafisk Arbejdsgiverforening startet en kampagne om tryksagens faktiske miljøprofil og egenskaber i et moderne kommunikationssamfund. Her spiller dokumentationen en vigtig rolle, men ikke alle leverandører er lige samarbejdsvillige. Læs mere
Kommentar til "Markedsføring"
juni 2009
Nej, tryksager skader ikke klimaet
Myterne om tryksager og miljø stortrives – også i bladet Markedsføring. Først på året var der en artikel om, at markedet tæppebombes med tryksager ”på bekostning af regnskove”. Og i maj-udgaven af Markedsføring mente Ian Wisler-Poulsen, Agillic, at reklamer i containeren var spild af CO2. Begge dele er forkerte. Læs mere
Pressemeddelelse
4. juni 2009

Afbrænding af aviser og tryksager
langt bedre for klimaet end genbrug

Danskerne er verdensmestre i at genbruge papir, og 8 ud af 10 danskere afleverer hovedparten af deres aviser, blade og tryksager til genbrug. Men i Danmark er det i dag bedre for klimaet at forbrænde aviser og tryksager end at genbruge dem, viser en undersøgelse, som Grafisk Arbejds-giverforening og DTU har lavet for Miljøstyrelsen. Genbrug har dog andre miljøgevinster. Læs mere
April 2009
Se billeder fra Skolen for Visuel Kommunikations kampagne til fordel for tryksagen.
Pressemeddelelse
23. marts 2009
Danskerne ønsker CO2-mærke
på tryksager, aviser og blade
2 ud af 3 danskere er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklametryksager og andre tryk­sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Flere kvinder end mænd er tilhæn­g­er af et CO2-mærke. 60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes produktionen af papiret. Danskerne tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. Læs mere
Midtjyder ønsker CO2-mærke
på tryksager, aviser og blade
7 ud af 10 midtjyder er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklametryksager og andre tryk­sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Det er flere end i Region Syddan­mark men det samme som øst for Storebælt. 60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes pro­duktionen af papiret. De fleste midtjyder tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. Læs mere
Sjællænderne ønsker CO2-mærke
på tryksager, aviser og blade
Knap 7 ud af 10 sjællændere er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklame­tryksager og andre tryk­sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Det er på linje med midt­jyderne og borgerne i Hovedstaden, men flere end i Nordjylland. 60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes pro­duktionen af papiret. 40 pct. af sjællænderne tror, at især bortskaf­felse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. Læs mere
Borgere i Hovedstaden ønsker
CO2-mærke på tryksager, aviser og blade
7 ud af 10 borgere i Hovedstaden er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklame­tryksager og andre tryk­sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Det er på linje med midtjyderne men flere end i de andre regioner. 60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes pro­duktionen af papiret. Knap halvdelen af borgere i hovedstaden tror, at især bortskaf­felse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. Læs mere

Nordjyder ønsker CO2-mærke
på tryksager, aviser og blade
2 ud af 3 nordjyder er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklametryksager og andre tryk­sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Det er færre end på Sjælland, hvor 7 ud af 10 ønsker et CO2-mærke. 60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes pro­duktionen af papiret. De fleste nordjyder tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. Læs mere
Borgere i Region Syddanmark ønsker
CO2-mærke på tryksager, aviser og blade
Knap 2 ud 3 borgere i Region Syddanmark er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklame­tryksager og andre tryk­sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Det er færre end i alle andre regioner, hvor bl.a. 7 ud af 10 midtjyder og sjællændere er tilhænger af et CO2-mærke. 60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes pro­duktionen af papiret. De fleste midtjyder tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet. Læs mere
Læs også:
Fakta - CO2 mærke og miljøprofil


Debatindlæg i Politiken 17.3.2009
af adm. direktør Lars Bram, Grafisk Arbejdsgiverforening
Politikens 500 grantræer

Politikens annoncekampagne for sin nye søndagsavis har i de seneste dage skabt debat om klima og avislæsning. Under overskriften “Katastrofalt stor søndagsavis” og med billedet af en halvfældet nordisk nåleskov lanceres den nye søndagsavis. På redaktionelt plads informerer Politiken om, at man satser på en bæredygtig certificering af det træ, der bruges til avisen, men medieforsker Preben Sepstrup kritiserer alligevel annoncekampagnen og kalder den “Kluntet som en flækøkse”.
Læs hele debatindlægget

Debatindlæg i Børsen 27.2.2009
af adm. direktør Lars Bram, Grafisk Arbejdsgiverforening
Tryksager er populære
- men vi elsker at hade dem

Tryksager karakteriseres ofte som unødvendig, anmassende kommunikation, der forurener miljøet. Men to ud af tre danskere bruger de husstands­omdelte reklamer, og lige så mange foretrækker papiravisen. Glem den dårlige miljøsamvittighed, for danske tryksager har lav CO2 belastning.
Læs hele debatindlægget
27. januar 2009
Danskerne foretrækker papiravisen
- men kritiserer forbrug af blade og aviser
2 ud af 3 danskere foretrækker papiravisen frem for avisen på nettet og lige så mange danskere bruger hver uge re­kla­metryksager, viser en ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Avisen, magasinet og tryk­sagen er fortsat populære medier. Men af hensyn til miljøet, er de fleste danskere samtidig kritiske over for gratisaviser og vil købe færre magasiner og blade i frem­­tiden. En af Danmarks førende livsstilseksperter beskriver danskernes kronisk dårlige miljøsamvittighed. Læs mere
Læs også:
Fakta om Danskerne og de trykte medier
- forbrug, holdninger og forventninger


16. januar 2009

Vi er vilde med reklametryksager
- men vi tør ikke indrømme det

2 ud af 3 danskere siger, at reklametryksager gør dem i stand til at finde de gode tilbud, og 6 ud af 10 danskere læser ikke reklamer på nettet, viser en ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Danskerne er vilde med reklametryksager, men over 80 pct. tror, at forbruget af tryksager går ud over skovene, viser undersøgelsen. Reklametryksagen er danskernes foretrukne reklame, men samtidig et medie vi elsker at hade, siger en førende reklameekspert. Læs mere

Læs også:
Fakta om danskerne og reklametryksagen