 |
|
Du kan her få et indblik i nogle af de aktiviteter, der har præget året – både i branchen og i GA.
2009 var et hårdt år for den grafiske branche. Den samlede omsætning faldt med godt 16 procent, og virksomhederne måtte sige farvel til hver syvende medarbejder. Det har naturligvis også kunnet mærkes i GA, hvor mange medlemmer har søgt rådgivning om fx afskedigelser, kollektiv lønnedgang og inddrivelse af gæld.
Året i GA har dog også handlet om andet end krisen. 2009 stod i klimaets tegn, og i oktober blev GA klimaberegner lanceret. Året har også budt på en ny kredsstruktur, Grafisk Dag, erhvervsrejser til udlandet, informationsmøder om branchens situation og en række projekter om bl.a. kemikalier i branchen og social ansvarlighed.
Det er nogle af emnerne i denne beretning, som enten kan læses samlet herunder eller i mindre bidder ved at klikke på linkene til højre.
God læselyst!
GA’s skriftlig beretning 2009
Branchens situation og udfordringer Den største udfordring i 2009 blev verdensøkonomien. Verdenshandelen faldt med mere end 30 pct., og det er værre end under den store depression i 1930’erne.
Den samlede industriproduktion i Danmark blev bombet år tilbage. Den toppede i maj 2008, og er siden faldet med 25 pct. til det laveste niveau i ti år.
Situationen påvirkede den grafiske branche først og fremmest på den måde, at de økonomisk pressede kunder reagerede med besparelser og nedskæringer i deres køb af tryksager. Det betød, at omsætningen styrtdykkede hos de fleste grafiske virksomheder. Tallene viser, at omsætningen i branchen blev næsten 17 pct. lavere end året før.
Krisen betød nedskæringer og skærpet konkurrence med pres på priser og indtjening. Og GA’s medlemsvirksomheder måtte i 2009 foretage afskedigelser i et omfang, som vi aldrig tidligere har oplevet på så kort tid.
Antallet af medarbejdere i grafiske virksomheder blev således reduceret med næsten 14 pct. Heraf blev ca. 20 pct. af de timelønsansatte på den grafiske overenskomst afskediget. Samtidig var lønudviklingen svag, og 2/3 af de timelønsansatte fik ikke foretaget regulering af lønnen i 2009.
Der var flere konkurser, lukninger, opkøb og fusioner end i årene med højkonjunktur, men dog ikke
flere end i perioden 2003/2004, hvor konsolideringsbølgen var på sit højeste.
Det er en lidt anden tendens end i de fleste andre brancher, hvor der i 2009 blev registreret relativt flere konkurser. Den grafiske branche var bedre rustet til krisen, fordi der allerede havde været en voldsom konsolidering. Imidlertid er indtjeningen stadig ikke tilfredsstillende i branchen, så konsolideringen vil fortsætte. Udviklingen går i retning af færre virksomheder, hvor en del er store koncerner, men samtidig vil der stadig være plads til mange mellemstore og mindre virksomheder.
Uanset virksomhedsstørrelse er der med den rigtige kompetence og teknologi mange forretningsmuligheder inden for det væld af nicher og produktspecialer, som branchen er præget af. I øvrigt har mange af de mindre virksomheder klaret sig bedre i krisen, fordi der hos de store trykkerier var den mest dramatiske nedgang i salget.
Ser vi fremad, kan det her i begyndelsen af 2010 nu konstateres, at verdensøkonomien er i bedring. USA, Asien og store dele af EU er ude af recessionen ud fra en ren vækstmæssig betragtning.
For dansk økonomi er der lang vej op til de gyldne tider, men alt tyder på, at vi nu kan ride med på det moderate opsving i verdensøkonomien, hvilket vil påvirke tryksagsmarkedet positivt. Dansk økonomi er generelt præget af forringet konkurrenceevne på grund af højere lønstigningstakt og lavere produktivitet end hos konkurrenterne i andre lande.
Det samme gælder på det grafiske område, hvor danske virksomheder taber markedsandele, og eksporten falder samtidig med, at importen stiger. Tryksagsimporten består hovedsagelig af bøger og reklamer i store oplag, men importen af magasiner og brochurer er stigende. Selvom importen fra Asien og Østeuropa kun udgør en begrænset del af den samlede tryksagsimport, steg importen fra Polen og de baltiske lande i 2009.
Situationen er alvorlig, og derfor blev genoprettelse af konkurrenceevnen et af de vigtigste temaer i overenskomstforhandlingerne i foråret 2010.
Der er ikke megen optimisme at hente i de forhold, som lige er nævnt, men når det gælder branchens fremtid og udfordringer, så er det langt fra trusler alt sammen. Branchen i Danmark er topmoderne og helt i front med udstyr, kvalitet, viden, miljø, klima, service, hurtig levering og meget mere.
Branchen har en stor kundemasse, der nok efterspørger langt flere ydelser omkring trykt og elektronisk kommunikation, end de fleste grafiske virksomheder tilbyder nu. Og mange grafiske virksomheder har en vision om at sælge andet end tryksager – så som ydelser inden for it, design, kommunikation, logistik, distribution mv. Nogle gør det allerede. Andre vælger strategisk at være skarp på afgrænsede ydelser.
Naturligvis ligger der kæmpe udfordringer i at skaffe sig nye kompetencer og indgå alliancer med andre virksomheder. Men i 2009 har vi set flere gode eksempler på, at det kan være vejen til nye forretninger og den særlige service, som ingen andre har fundet på - og dermed er en succes.
Offentligt udbud Da offentlige udbud er kommet for at blive, har GA valgt at sætte fokus på udbudsproblematikken i kommunerne. I den forbindelse gennemførte GA i november/december 2009 en undersøgelse blandt Danmarks 98 kommuner.
Formålet med undersøgelsen var at afdække det totale offentlige marked og få et indblik i kommunernes nuværende grad af udlicitering af trykopgaver og ikke mindst deres forventninger til fremtiden.
Det viste sig hurtigt, at der på området tryksager var få kommuner, der havde et samlet overblik over det totale volumen. Faktisk var kun 13 pct. i stand til præcist at fastslå forbruget af tryksagsydelser. Andre 15 pct. anslog forbruget, og resten anede ikke, hvor stort det var. Det skyldes, at tryksagsindkøb ofte foregår decentralt og konteres på forskellige administrationskonti. Kun i 17 kommuner foregår indkøbene centralt.
Der har været stor fokus på kommunernes udliciteringsgrad fra regeringens side, da der har været en vis træghed i udlicitering af offentlige opgaver. Målet er, at der ved udgangen af 2010 konkurrenceudsættes 25 pct. af de kommunale opgaver. Men hvordan ser det ud på det grafiske område?
Nedenstående figur viser, at 1⁄4 af kommunerne overhovedet ikke konkurrenceudsætter indkøbene på det grafiske område. Af de kommuner, der i et eller andet omfang udbyder opgaver, benytter 25 pct. SKI.
En del kommuner har inhouse grafisk produktion, men alligevel har mange en størrelse, som gør, at de kommer over EU’s tærskelværdier for, hvornår opgaver skal sendes i udbud. De kommuner, der slet ikke konkurrenceudsætter indkøbene, overtræder dermed EU’s udbudsregler. Det kan derfor undre, at der ikke er mere fokus på at få afdækket det præcise volumen af grafisk produktion i kommunerne. Men det er ikke et område, som har kommunernes bevågenhed, da det har en lav værdi i forhold til de tungere områder fx det sociale område.
Men flertallet af de adspurgte kommuner har til hensigt at få klarhed over deres grafiske indkøb i fremtiden, og 41 pct. forventer at udbyde grafiske ydelser i fremtiden og at centralisere deres indkøb. Og med det nye kontroldirektiv, som lægger op til at sanktionere offentlige myndigheder, der overtræder udbudsreglerne, vil kommunerne i stigende omfang blive tvunget til at få klarhed over deres indkøbsmønster.
På grund af kommunernes manglende overblik over deres indkøb, må det bero på et estimat, hvor stort det samlede kommunale tryksagsmarked er. GA vurderer, at markedet udgør 287 mio. kr. om året, så det er ikke et område, der er ubetydeligt for de danske grafiske virksomheder. En fremtidig øget konkurrenceudsættelse kan få stor betydning for mange af de virksomheder, som traditionelt har leveret til kommunerne uden om EU’s udbudssystem.
Globalisering I oktober 2009 arrangerede GA en erhvervsrejse til Polen, hvor i alt ti deltagere fra syv GA-virksomheder deltog. Formålet med turen var at se den aktuelle situation på de polske grafiske virksomheder og afdække, om der på udvalgte områder var basis for at etablere et muligt samarbejde.
Delegationen besøgte fem virksomheder, fik præsenteret fakta om det polske erhvervsmarked på den danske ambassade i Warszawa og fik en vurdering fra den polske grafiske brancheforening om situationen nu og i fremtiden for de polske grafiske virksomheder.
Polen er ikke så hårdt ramt af finanskrisen som visse af de øvrige østeuropæiske lande, da der er ført en mere forsigtig udlånspolitik fra bankernes side. Det gør, at hjemmemarkedet stadigvæk har en lille vækst, mens eksportmarkederne har været hårdt ramt. Til gengæld har den polske valuta, Zlotyen, tabt 17 pct. i forhold til den danske krone.
GA har i flere sammenhænge besøgt grafiske virksomheder i Polen gennem de seneste år, og et af deres store problemer har været den manglende produktivitet og effektive udnyttelse af produktionsudstyret. I takt med at lønningerne også stiger i Polen, om end der stadigvæk er langt til danske lønninger, kunne man forvente, at der var kommet fokus på øget produktivitet.
Overraskende nok er det ikke tilfældet. Maskinerne er stadigvæk bemandet med tre-fire gange så meget personel som i Danmark, med 70-75 pct. kapacitetsudnyttelse. Men alligevel er de konkurrencedygtige og presser i stigende grad de danske virksomheder.
Det skyldes hovedsagligt tre ting: Markant lavere lønninger på det ufaglærte arbejde, som gør det muligt at få produceret det løntunge arbejde fordelagtigt i Polen, den lavere avancestruktur pga. lavere driftsomkostninger til bygninger m.m., herunder skattefordele i visse regioner, og nok allervigtigst EU-tilskud til maskinindkøb.
Selv om EU ikke bifalder, at der går strukturfondsmidler til direkte subsidiering af industrien, så foregår det i stor udstrækning i Polen. 25-50 pct. tilskud til køb af nye maskiner gør det svært for danske grafiske virksomheder at følge med.
GA mærker i stigende grad, at medlemmerne presses fra Østeuropa, og flere trykkerier mødes med tilbud fra Baltikum og Polen, som bliver sværere og sværere at matche. Medlemmerne ønsker hjælp til at finde samarbejdspartnere i Østeuropa for ikke at miste deres kunder. Krisen har specielt for Baltikums vedkommende tvunget de grafiske virksomheder til at kigge ud over deres nationale markeder, og specielt Skandinavien har været i fokus.
GA har fået opdateret landerapporterne for Baltikum og Polen, så tallene fra 2008/2009 på disse markeder er tilgængelige. Rapporterne viser, at specielt Letland og Litauen er hårdt ramt af krisen.
I Letland bukkede Baltikums største trykkeri under i 2009, og på grund af nye momsregler faldt bogproduktionen med mere end 50 pct. I Litauen faldt omsætningen i branchen med 6 pct. fra 2007 til 2008, og der forventes et generelt fald i væksten på 16 pct. i 2009. I både Baltikum og Polen medfører krisen stigende arbejdsløshed og faldende lønninger.
Der er også kommet en ny opdateret rapport for Kina, som viser en branche, der stort set er upåvirket af krisen. Kina opererer stadigvæk med vækstrater på 8-10 pct. og med stagnerende lønninger. Den grafiske branche i Shanghai-området har haft en vækst på 13 pct.
GA har i dag landerapporter for Baltikum, Polen, Slovenien, Ukraine og Kina, hvor man kan finde en række nøgleoplysninger om de grafiske markeder, lønninger, kontaktinformationer på relevante institutioner og virksomheder m.m.
De grafiske uddannelser Årsopgørelsen for 2009 over antallet af iværksatte uddannelsesaftaler viser, at der er en forventet, men dramatisk nedgang i indgåelsen af nye aftaler. Der blev i alt indgået 125 mediegrafiker- og 41 grafisk teknikeruddannelsesaftaler, altså samlet set 166 aftaler. Det er det laveste tal nogensinde.
Selvom denne udvikling startede allerede i løbet af 2008, er tilgangen til mediegrafikeruddannelsen i 2009 alligevel faldet med 45 pct. og tilgangen til grafisk tekniker med 40 pct. i forhold til 2008.
Som det er alle bekendt, er udviklingen forståelig og kan forklares med den aktuelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation. Men selvom udviklingen er forståelig, er den ikke mindre alvorlig.
Situationen for de grafiske uddannelser er ikke enestående. Undervisningsministeriets tal viser, at det samlede antal praktikpladser på tværs af alle brancher og uddannelser i 2009 faldt med ca. 20 pct. i forhold til 2008.
I et forsøg på at vende udviklingen blev der i november 2009 vedtaget en ændring til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven), så satserne for præmie og bonus i præmieringsordningen blev hævet til 50.000 kr. for uddannelsesaftaler indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010. Der blev også indført en særlig tilskudsordning til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet sin praktikplads, typisk i forbindelse med konkurs.
Og i begyndelsen af januar i år sendte undervisningsministeren, DA, LO og erhvervsskolerne et fælles brev til alle de praktikpladsgodkendte virksomheder, som blev opfordret til at tage elever og lærlinge.
Der er ikke tvivl om, at uddannelsernes kvalitet på længere sigt blandt andet hænger sammen med uddannelsernes volumen. Der er heller ikke tvivl om, at virksomhedernes mulighed for også fremover at kunne rekruttere fagligt kvalificeret arbejdskraft hænger sammen med uddannelsernes kvalitet. GA kan derfor bakke fuldt op om den fælles kommunikationsindsats for flere praktikpladser, som Undervisningsministeriet har lanceret i samarbejde med blandt andre DA, LO og erhvervsskolerne.
Af hensyn til den fremtidige rekruttering, er det også vigtigt, at virksomhederne indgår de nødvendige uddannelsesaftaler. Men det er også helt klart og forståeligt, at en ny fremgang i antallet af iværksatte uddannelsesaftaler i virksomhederne forudsætter en forbedring af den aktuelle økonomiske situation.
Efteruddannelse Der er sket en markant forøgelse af efteruddannelsesaktiviteten på arbejdsmarkedet. Målt på antal kursister er aktiviteten på hele AMU-området steget med mere end 40 pct. i de tre første kvartaler af 2009 sammenlignet med samme periode året før.
I samme tidsrum er aktiviteten inden for de grafiske og mediegrafiske efteruddannelser steget med 41pct. fra 8.913 kursister i 2008 til 12.590 kursister i 2009.
Efteruddannelsesaktiviteten i Danmark har en tendens til at følge konjunkturerne på en sådan måde, at der i nedgangstider er høj aktivitet og lav aktivitet i opgangstider. Derfor er den aktuelle udvikling ikke overraskende.
Kompetenceudviklingsfondene Medarbejdere ansat under en af de tre overenskomster har siden 1. januar 2009 kunnet søge om tilskud fra den relevante kompetenceudviklingsfond. Der er indtil nu modtaget ca. 230 ansøgninger om tilskud til selvvalgt uddannelse fra medarbejdere omfattet af overenskomsterne.
Fonden på den grafiske overenskomst har godkendt ansøgninger for ca. 590.000 kr. ud af et indbetalt bidrag fra virksomhederne på ca. 2,2 mio. kr., svarende til ca. 26 pct. Fonden på funktionæroverenskomsten har godkendt ansøgninger for ca. 430.000 kr. ud af et indbetalt bidrag på ca. 2,2 mio. kr., svarende til ca. 20 pct. Fonden for serigraf- og digitalprintoverenskomsten har endnu ikke modtaget ansøgninger, og der er indbetalt ca. 91.000 kr. i bidrag fra virksomhederne.
De bevilgede kurser er for halvdelens vedkommende AMU-uddannelser. Resten er ligeligt fordelt på kurser og uddannelser på Mediehøjskolen og hos private kursusudbydere.
Formålet med fondene er at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at styrke såvel virksomhedernes konkurrencekraft som medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder. Så hvis der eksisterer et uddannelsesbehov eller et uddannelsesønske i virksomheden, er der god grund til at overveje, særligt i den aktuelle økonomiske situation, om ikke medarbejderne kan søge støtte i kompetenceudviklingsfondene.
Det er medarbejderen selv, der skal søge uddannelsen og søge tilskud, og en af forudsætningerne for at opnå støtten er, at der ikke hverken helt eller delvist betales løn under uddannelsen.
GA klimaberegner Selv om klimatopmødet er ovre, er interessen for klimaet det ikke. I oktober 2009 blev GA klimaberegner lanceret, og der er fortsat stor efterspørgsel og interesse for værktøjet ikke kun i Danmark, men også internationalt.
Værktøjet er blevet præsenteret på flere møder i udlandet, og i begyndelsen af februar blev der afholdt et møde i København med deltagelse af eksperter fra en række medlemmer af Intergraf med det formål at få en introduktion og træning i brugen af GA klimaberegner.
Samtidig er det nu lykkedes at skabe bred enighed i Intergraf om det såkaldte baggrundsdokument for de parametre, der har betydning, når grafisk produktion og tryksager skal klimavurderes. Det er et meget afgørende skridt, fordi baggrundsdokumentet dermed bakkes op af de store grafiske markeder i Europa. Og det bliver mere entydigt, hvordan virksomheder og kunder skal forholde sig til de værktøjer, som skal bruges til at beregne klimapåvirkningen.
Baggrundsdokumentet forventes i øvrigt at få en central placering i forbindelse med udarbejdelse af den fremtidige ISO-standard for carbon footprint i den grafiske industri.
GA klimaberegner er det første værktøj, der kan operationalisere alle de beregninger, der skal foretages ifølge baggrundsdokumentet. Det er relativt nemt og ukompliceret at anvende på trods af de omfattende analyser og vurderingsarbejder, der ligger bag. Det må derfor forventes, at den europæiske interesse for den danske klimaberegner vil vokse yderligere i den kommende tid.
PR-kampagne I 2009 fortsatte GA’s kampagne til fordel for tryksagen. Formålet er at aflive myterne om, at tryksagen er unødvendig og til skade for miljøet.
I første omgang rettede kampagnen sig mod den brede offentlighed med en række artikler og debatindlæg i dagspressen, og der har været dialog med en række organisationer og virksomheder. I den forbindelse blev der blandt andet udsendt nyhedsbreve og et særnummer af De Grafiske Fag om klima til en bredere kreds af marketing- og kommunikationschefer og andre tryksagsindkøbere i det offentlige og private erhvervsliv. Og der har også været særligt fokus på denne gruppe i efterårets PR-arbejde.
I oktober 2009 blev der sendt et spørgeskema ud til 2.000 virksomheder, organisationer, bureauer og offentlige institutioner om klima og tryksager. Ifølge undersøgelsen siger 45 pct. af de danske virksomheder og offentlige institutioner, at klimadebatten har påvirket deres holdning til at bruge internet og mail i forhold til tryksager. Og hver tredje virksomhed vælger nogle gange en digital kommunikationsløsning alene af hensyn til klimaet.
40 pct. af virksomhederne og de offentlige institutioner vurderer, at forbruget af tryksager spiller ind på deres miljøprofil i offentligheden. 10 pct. vurderer, at det i høj grad eller i meget høj grad har indflydelse på deres omdømme, mens 30 pct. vurderer, at det i nogen grad har betydning for deres miljøprofil.
Desuden siger 63 pct., at private virksomheder i langt større udstrækning bør undgå at producere så mange tryksager og kommunikere mere via nettet. Og hver anden svarer, at forbruget af tryksager og aviser skader skovene.
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet nye klimahistorier til pressen og andre medier, nyhedsmail til respondenterne i undersøgelsen og et særligt klimanyhedsbrev. Det er imidlertid sværere at få klimabudskaberne igennem til pressen i dag end for blot et halvt år siden (før klimatopmødet). Men som undersøgelsen viser, trives myterne fortsat, og kampagnen fortsætter i foråret 2010.
Corporate Social Responsibility (Virksomhedsansvar) I takt med den stigende globalisering af samhandel og varekæder stiger efterspørgslen på dokumentation om virksomhedens ansvar i forbindelse med forhold som miljø, arbejdsmiljø og sociale forhold tilsvarende.
Mange grafiske kunder bevæger sig internationalt og mærker allerede markedets og samfundets forventninger til, at de tager ansvar og stiller krav til deres underleverandører. Dertil kommer, at den nye danske årsregnskabslov stiller krav til, at en lang række store virksomheder forholder sig til deres virksomhedsansvar i deres årsregnskab.
Umiddelbart vil dette for mange grafiske virksomheder kunne opfattes som endnu en administrativ ”sten i skoen”. Men sådan behøver det langt fra at opfattes. Netop krav til virksomhedens samlede ansvar i et internationalt perspektiv åbner store markedsføringsmæssige muligheder for danske grafiske virksomheder. Næppe mange nationer slår Danmark på miljø, arbejdsmiljø og det sociale område. Især på det sidste område kan som et enkelt eksempel nævnes den grafiske overenskomst. I princippet handler CSR om at kunne dokumentere og ”fortælle” den gode historie.
GA har i denne forbindelse iværksat et projekt med henblik på at udarbejde skræddersyede værktøjer og paradigmer til den grafiske virksomheds arbejde med CSR. Projektet er støttet af DANIDA under Udenrigsministeriet. Projektets formål er at udvikle en værktøjskasse, der støtter virksomheden i den strategiske og operationelle proces inden for behovskortlægning, udarbejdelse af politikker, markedsføringsanalyser, markedsføringsmaterialer, leverandørvurdering og -styring m.m.
Projektet forventes at have de første resultater klar ultimo 2010. GA har dog allerede rådgivet flere medlemmer på området med henblik på udvikling og implementering i eksisterende ledelsessystemer, og medlemmer, der ønsker rådgivning, er velkomne til at rette henvendelse til GA’s miljøafdeling.
Livscyklusstandarder
GA er inviteret til at deltage i et EU-forskningsprojekt om udvikling af modeller for livscyklusvurderinger (LCA). Det er et forskningsprojekt med deltagelse af en række internationale universiteter og sigter mod at udvikle ensartede brugbare LCA-metoder til vurdering af teknologier. Grafisk produktion indgår som en case blandt flere, og GA deltager med viden om grafisk produktion og råvarer.
Arbejdstilsynet GA har gennem et stigende antal medlemshenvendelser registreret, at Arbejdstilsynet i en vis udstrækning har påbegyndt screeninger af de grafiske virksomheder igen. Der er siden sidste screeningsrunde for snart 3 år siden sket en række opstramninger af arbejdsmiljøloven, såvel formelt som i Arbejdstilsynets praksis under tilsynsbesøg. Omfanget af de områder, hvor der gives påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, er udvidet, og dette har givet flere virksomheder betydeligt øgede omkostninger ved efterkommelse af påbud. GA skal derfor opfordre alle medlemmer til at gå deres arbejdsmiljøforhold efter.
GA’s miljøafdeling har udviklet en række skræddersyede metoder og værktøjer til analyse af grafiske virksomheders arbejdsmiljø og tilbyder derudover rådgivning af enhver art inden for arbejdsmiljøområdet.
EU’s klassificeringsordning CLP Grafisk BAR har i marts måned i år udsendt en pjece og en plakat, som giver information om de nye mærkningsregler i forbindelse med REACH. De nye regler betyder, at alle stoffer og produkter over en årrække skal omklassificeres og ommærkes. Det betyder også, at der efter 1. januar 2010 kan komme nye faremærker på produkter og sikkerhedsdatablade.
Den nye klassificering vil få betydning for de medarbejdere, der håndterer produkter i dagligdagen, så de kan træffe de rette sikkerhedsforanstaltninger ved sikker brug af produktet. Det vil også kunne få betydning for virksomhedens APV og arbejdspladsbrugsanvisninger.
Kemikaliesubstitution GA har i 2009 afsluttet to projekter, der havde til formål at udvikle og afprøve forskellige værktøjer og metoder til kemikaliesubstitution i grafiske virksomheder. Projektet er gennemført i samarbejde med fem medlemsvirksomheder og er finansieret af Miljøstyrelsen. Projektet er en del af GA’s samlede indsats, der har til formål at gøre medlemmernes arbejde lettere i forbindelse med implementering af kravene fra REACH.
Ansættelsesret Ændringer i sygedagpengeloven - mulighedserklæring og fastholdelsesplan
Folketinget vedtog i juni 2009 nye regler i sygedagpengeloven, hvilket har medført store ændringer på flere punkter.
For det første skal arbejdsgiveren afholde en samtale senest fire uger efter første sygedag, hvilket indebærer en samtale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren videregive oplysningerne til kommunen.
Endvidere kan den sygemeldte lønmodtager anmode om en såkaldt fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes tilbage inden otte uger fra første sygedag. Det vil sige, at der skal udarbejdes en plan for, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan dog afslå, at en sådan plan udarbejdes.
For det andet er der sket ændringer i bortfald af retten til sygedagpenge. Sygedagpengene bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund afviser lægebehandling eller indlæggelse og derved forhaler helbredelsen i forbindelse med kommunens opfølgning. Bortfaldet er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte lønmodtager en skriftlig orientering om konsekvensen ved at undlade at medvirke til opfølgning. Retten til sygedagpenge bortfalder på dagen, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt og genoptages dagen efter, at betingelserne for udbetaling igen er til stede.
For det tredje bortfalder arbejdsgiverens betalingsforpligtelser, hvad angår sygedagpenge, når ansættelsen ophører.
For det fjerde ændres reglerne vedrørende lægeerklæringer. De er udskiftet med en såkaldt mulighedserklæring, hvori lønmodtager og arbejdsgiver beskriver funktionsnedsættelser og arbejdsmuligheder. Desuden skal der gives en lægelig vurdering, som også kan omfatte forslag til skånevilkår og varighed. Arbejdsgiveren kan indkalde til samtale om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel. En sådan samtale kan ligeledes foregå telefonisk.
Der kan imidlertid stadig kræves en almindelig lægeerklæring, men den er ikke undergivet samme formulartvang som tidligere, da reglerne herom er fjernet fra lovteksten. Lægeerklæringen kan kræves inden og uafhængigt af mulighedserklæringen.
Loven trådte i kraft den 6. juli 2009 med undtagelse af reglerne om mulighedserklæringen, der trådte i kraft den 5. oktober 2009, og fire-ugers samtalerne trådte i kraft den 4. januar 2010.
De nye regler i sygedagpengeloven er beskrevet i De Grafisk Fag nr. 6 i 2009, side 50, og nr. 2 i 2010, side 49, ligesom reglerne behandles på GA-kurset om ”Sygdom og barsel”.
Museskade blev opgjort til et erhvervsevnetab på 65 pct.
I april 2009 afgjorde Landsretten en sag om en grafiker, der havde fået en arbejdsskade som følge af sit arbejde ved computeren. Grafikeren havde i mange år udført omfattende computerarbejde med mus, hvilket havde resulteret i gener i form af karpaltunnelsyndrom i hånden, som hun blev opereret for. Desuden havde hun fået en ”tennisalbue” med smerter i albue og underarm til følge. Medarbejderen havde tillige gener i nakke, skuldre og hoved.
Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke en sammenhæng mellem sidstnævnte skader og arbejdet og mente derfor, at erhvervsevnetabet vedrørende de arbejdsrelaterede følger udgjorde 25 pct.
Bedriftssundhedstjenesten havde i 1994 givet anvisninger om jobrotation ved grafikerarbejdet med henblik på aflastning af det ensformige computerarbejde. Det begyndte virksomheden at arbejde med i 1998, men den pågældende medarbejder ønskede ikke at skifte til andre jobfunktioner.
Retslægerådet udtalte imidlertid, at det ikke kunne afvises, at smerterne i nakken, skuldrene og hovedet ikke kunne skyldes det intensive computerarbejde.
Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at virksomheden først i 1998 havde begyndt at afprøve jobrotation på trods af, at Bedriftssundhedstjenesten allerede i 1994 havde givet anvisninger herom. Der var heller ikke foretaget noget effektivt for at skabe en rotation, så medarbejderens arbejde med computermus blev begrænset. Hertil bemærkede Landsretten, at virksomheden var forpligtet til at indrette arbejdet således, at medarbejderen blev aflastet.
Landsretten fandt herefter, at virksomheden var erstatningsansvarlig for medarbejderens albue- og underarmsgener. Endvidere fandt Landsretten i modsætning til både Byretten og Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af Retslægerådets udtalelse, at det var ”tilstrækkeligt sandsynligt”, at kvindens skulder- og nakkesmerter samt hovedpine var forårsaget af arbejdet med computermusen. Erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden samlet blev derfor opgjort til 65 pct.
Virksomheden søgte om 3. instansbevilling i Procesbevillingsnævnet for at få spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem arbejdet og det samlede erhvervsevnetab prøvet i Højesteret. Ansøgningen blev ikke imødekommet.
Nye sager
FunktionærPension og firmapensionsordninger - erhvervsevnetab
Nogle medlemsvirksomheder har fravalgt arbejdsmarkedspensionsordningen FunktionærPension for medarbejdere omfattet af funktionæroverenskomsten. I stedet anvender de firmapensionsordninger i pensionsselskaber som fx Danica Pension, Nordea Liv & Pension og PFA. Disse medlemsvirksomheder bør imidlertid være opmærksomme på nedenstående problemstilling:
HK/Privat har anlagt en faglig voldgift mod en GA-medlemsvirksomhed omkring udbetaling af erstatning i forbindelse med tab af erhvervsevne. Ifølge forbundet strider det mod funktionæroverenskomsten, hvis firmapensionsordningen indeholder vilkår, som betyder, at der i forhold til medarbejdere med nedsat eller ingen erhvervsevne udbetales erstatning for erhvervsevnetab til virksomheden og/eller sker præmiefritagelse for virksomheden for den pågældende medarbejder.
I den konkrete sag udgør kravet mod virksomheden mere end 60.000 kr. Kravet dækker pensionsindbetaling de sidste fire måneder af den pågældende langtidssyge medarbejders ansættelsesforhold samt modtaget erhvervsevnetabserstatning.
Spørgsmålet forventes afklaret i det fagretlige system, og problemstillingen er beskrevet i GA-cirkulære A-2009-10 af 7. august 2009.
Kollektiv lønnedgang
GA har i løbet af 2009 modtaget en del henvendelser fra medlemsvirksomheder om muligheden for nedsættelse af medarbejdernes løn.
Der findes kun meget sparsom retspraksis på området, og den retspraksis, der findes, er af ældre dato. GA forventer imidlertid, at der i løbet af det kommende år vil komme en afklaring af spørgsmålet omkring kollektiv lønnedgang gennem sager, der forventes ført ved Arbejdsretten af DA for en række forskellige DA-medlemsorganisationer.
HK har i forhold til to medlemsvirksomheder protesteret mod en gennemført kollektiv lønnedgang.
Den ene virksomhed indgik i oktober måned 2009 en frivillig aftale om lønnedgang med samtlige medarbejdere, herunder medarbejdere på den grafiske overenskomst og på funktionæroverenskomsten.
Lønnedgangen blev behandlet på flere SU-møder, hvor der havde været fuldstændig åbenhed omkring proceduren. På SU-møderne blev medarbejdernes ændringsforslag indarbejdet i aftalen. Aftalen resulterede i en reduktion af lønnen på 6,5 pct. i 12 måneder. Opnår virksomheden i perioden et på forhånd fastsat resultat, tilbagebetales den midlertidige lønreduktion helt eller delvist.
Forudsætningen var, at alle ville vende tilbage til den sædvanlige løn med sædvanlige lønforhandlinger i det efterfølgende regnskabsår. I forbindelse med sagen indgav LO en begæring om fællesmøde, og i den forbindelse påstod LO for HK/Privat brud på principperne, som ligger til grund for minimallønssystemet, ligesom LO gjorde gældende, at virksomheden havde overtrådt § 47, stk. 2, i den grafiske overenskomst om én årlig lønforhandling.
Under organisationsdrøftelser inden fællesmødet accepterede forbundet dog under henvisning til virksomhedens åbenhed omkring lønnedgangen og de helt konkrete omstændigheder i øvrigt, at de ikke ville videreføre sagen, men at de fortsat principielt ikke ville acceptere en kollektiv lønnedgang.
Den anden sag drejede sig om en lønnedgang, der blev gennemført i november 2009, hvor medarbejderne havde fået oplyst, at de ville blive opsagt, hvis de ikke accepterede lønnedgangen. Der var tale om en lønnedgang på 7 pct. over 7 måneder. Der var på samme måde som i den første sag fuldstændig åbenhed omkring proceduren – det vil sige, sagen har været behandlet i samarbejdsudvalg, og HK’s lokale afdeling har været inde over sagen.
Sagen blev behandlet på et fællesmøde mellem LO og DA i januar 2010, hvor arbejdstagersiden forbeholdt sig at videreføre sagen til Arbejdsretten.
Journalsager
Juridisk afdeling har i beretningsperioden på det ansættelsesretlige område registreret et usædvanligt stort antal henvendelser fra medlemsvirksomheder i sager om afskedigelse på grund af arbejdsmangel. Det samme gælder henvendelser om arbejdsfordeling, lønnedgang, ligeløn og kollektive afskedigelser.
Retssager
Ved udgangen af januar 2010 var GA involveret i ti verserende retssager, heraf fire faglige voldgiftssager og seks retssager ved de almindelige domstole. Otte sager omhandler ansættelsesretlige forhold. To sager omhandler erhvervsjuridiske forhold.
I løbet af 2009 er 19 anlagte retssager afsluttet. Af de 19 sager kørte tre sager som faglig voldgift, 12 sager ved de almindelige domstole, tre sager i Afskedigelsesnævnet og en sag i Arbejdsretten. Otte af sagerne blev forligt inden hovedforhandlingen.
Fagretlige møder
Antallet af mæglingsmøder i 2009 har stort set været på samme niveau som i 2008. De fleste mæglingsmøder omhandler spørgsmål om opsigelsers saglighed. Andre mæglingsmøder har bl.a. omhandlet afskedigelse af tillidsrepræsentanter, bortvisninger, afskedigelse af medarbejdere med mere end 25 års ansættelse og ligebehandlingsloven. Sagerne bliver som oftest løst forligsmæssigt under den fagretlige behandling på enten mæglingsmødet eller organisationsmødet.
|
I 2009 var ingen medlemsvirksomheder berørt af overenskomststridige arbejdsstandsninger.
Antal tabte arbejdsdage i GA’s medlemsvirksomheder:
|
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Kurser Kursussæsonen 2009/2010 er gennemført, og der er afholdt 11 kurser. Kurset ”Sygdom og barsel” har haft størst søgning med 33 kursister. Nedenfor gengives uddrag af kursusevalueringerne, hvor kursisterne kan give fra 1 til 5 point, hvor 5 point er den bedste bedømmelse.
Arbejdstider og holddrift
Afholdt to gange med i alt 11 deltagere.
Fagligt indhold og relevans 4,7
Emnernes relevans 4,8
Følgende er sagt om kurset: Godt og aktuelt kursus. Meget lærerigt. God dialog om emnerne. Godt med opgaver. Tiden bliver for knap.
Sygdom og barsel
Afholdt tre gange med i alt 33 deltagere.
Fagligt indhold og relevans 4,9
Emnernes relevans 4,9
Følgende er sagt om kurserne ”Sygdom og barsel” og ”Ferie og anden frihed” (afholdes samme dag):
Super godt kursus.
Ferie og anden frihed
Afholdt tre gange med i alt 27 deltagere.
Fagligt indhold og relevans 4,9
Emnernes relevans 4,9
Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
Afholdt en gang med i alt syv deltagere.
Fagligt indhold og relevans 5,0
Emnernes relevans 5,0
Ansættelse og afskedigelse
Afholdt en gang med i alt seks deltagere.
Fagligt indhold og relevans 5,0
Emnernes relevans 4,8
Følgende er sagt om kurset: Rigtig godt kursus.
Virksomhedsrelateret kursus
Der er desuden afholdt et virksomhedsrelateret kursus hos Stibo Graphic A/S, Horsens, i januar 2010 for ni deltagere.
Erhvervsjuridisk rådgivning Den samlede fakturering udgjorde i 2009 kr. 396.000, hvilket er udtryk for en fortsat stigende tendens. Omsætningen udgjorde således kr. 313.000 i 2008. Stigningen skyldes primært et øget antal brugerbetalte retssager, hvor tidsforbruget typisk er mere omfattende end ved en traditionel rådgivningssag. Hertil kommer, at der i sager, der vindes eller forliges, ofte tilkendes sagsomkostninger, der indgår i omsætningsopgørelsen.
Endvidere ser der ud til at være et stigende behov for rådgivning blandt medlemmerne inden for forskellige typer af samarbejdsaftaler og inden for køb og salg af virksomheder. Det omfatter omstruktureringer, generationsskifter og optagelse af partnere og medejere.
I efteråret 2008 blev der iværksat en forsøgsordning med afregning for telefoniske henvendelser, som blev faktureret med kr. 250 plus moms pr. opkald. Denne ordning er nu blevet afskaffet, eftersom der ikke blev taget vel imod den blandt medlemmerne.
Medlemsforhold I løbet af 2009 er 74 virksomheder udmeldt af GA.
Årsagerne hertil er:
Virksomhedsophør, konkurs/betalingsstandsning 36
Udmeldelse ifølge vedtægterne 16
Fusion/salg til medlemsvirksomheder 18
Fusion/salg til ikke-medlemmer 4
I samme periode har vi optaget 25 nye medlemsvirksomheder i foreningen. Der er altså tale om en nettotilbagegang på 49 virksomheder, så der ved årsskiftet var 540 medlemsvirksomheder.
Grafen viser årsager til udmeldelse i hvert af årene fra 2001 til 2009. Antallet af konkurser i medlemskredsen er i 2009 steget markant og er nu årsag til halvdelen af alle udmeldelser.
Ser man på fordelingen af de samlede udmeldelser over en periode på ni år, skyldes ca. 1/3 fusion med medlemmer. En stor del af den kontingentpligtige lønsum bevares således i GA.
Selvom der har været stigning i lønsummen fra 2005, er den generelle tendens en tilbagegang. Og den kontingentpligtige lønsum for 2009 viser et markant fald på 11,7 pct. i forhold til 2008. De mange afskedigelser i medlemsvirksomhederne og tilbageholdenhed i forhold til lønstigninger bekræfter, at krisen har sat sine spor i branchen. Rødt kort
Den finansielle krise i hele erhvervslivet kan også mærkes på antallet af henvendelser til GA’s administration omkring inddrivelse af gæld. I 2009 modtog GA 32 berettigede anmodninger om udsendelse af rødt kort på kunder, der ikke havde vilje eller evne til at betale deres gæld. Af disse 32 sager er det foreløbig lykkedes at inddrive gælden i 12 tilfælde.
De 32 sager udgør en samlet fordring på 1,8 mio. kr., og den inddrevne gæld udgør omkring halvdelen af dette beløb. Det svarer til gennemsnittet for de sidste fem år og må siges at være en høj inddrivelsesrate.
Rødt kort systemet fungerer på baggrund af en tilladelse fra Datatilsynet, og GA’s medlemmer kan anmode om udsendelse af rødt kort, når der enten foreligger en skriftlig erkendelse af skylden, eller når der er fortaget et retligt skridt. Det sidste kan være fremsendelse af stævning eller betalingspåkrav.
Ny kredsstruktur På GA's generalforsamling i 2009 blev der vedtaget en ny kredsstruktur. Formålet er at styrke GA’s kredsarbejde ved at slå de eksisterende 12 kredse sammen til syv. Desuden blev det vedtaget, at samtlige kredsformænd skal være medlem af kredsforeningsudvalget, at medlemmerne af kredsbestyrelsen skal være erhvervsaktive, og at alle kredsene skal tilbydes sekretærbistand fra GA's administration.
Samtidig blev repræsentantskabets sammensætning ændret, så den nu består af de syv kredsformand, en repræsentant fra hver af kredsene, to ekstra repræsentanter fra den største kredsforening, en ekstra repræsentant fra den næststørste kredsforening samt de 11 bestyrelsesmedlemmer.
Ændringerne er nu gennemført for stort set alle kredsene i landet, dog mangler der endnu en formel godkendelse fra repræsentantskabet.
Grafisk Dag 2009 og 2010 Grafisk Dag er den begivenhed i branchen, der samler flest deltagere.
Det var også tilfældet den 17. september 2009, hvor godt 300 grafiske ledere satte hinanden stævne under overskriften ”Spiller dit orkester optimalt?” Det handlede om mennesker, ledelse, at spotte de rigtige medarbejdere, at sætte mål og tænde passionen for at nå det.
Grafisk Dag 2010 har temaet ”Lys for enden af tunnelen” og afholdes fredag den 24. september 2010 i Odense Congress Center. Programmet kan ses på GA’s hjemmeside, hvor der også er mulighed for tilmelding.
De Grafiske Fag GA’s medlemsblad, De Grafiske Fag, har fået ny leverandør efter en udbudsrunde blandt GA’s medlemsvirksomheder i efteråret 2009. Den nye leverandør er Mediegruppen, der står for design og layout af bladet, mens AKA-PRINT A/S i Tilst er underleverandør på trykdelen.
GA modtog i alt 27 tilbud, som er blevet grundigt gennemgået og drøftet af et uvildigt licitationsudvalg, der også har stået for den endelige udvælgelse. Den nye leverandør skal stå for bladet i perioden 2010-2012 – med mulighed for ét års forlængelse.
De Grafisk Fag satte i 2009 blandt andet fokus på branchens tilstand, uddannelse, digitaliseringen af de trykte medier, klima, serigrafi, lokalaviser, design og konkurser. I 2010 vil nogle af temaerne være tryksager contra digital kommunikation, forretningsstrategier i en krisetid, offentligt udbud, innovative virksomheder i grafiske virksomheder.
Rabataftaler Grafisk Forsikring
Forsikringsordningen løber i en periode på tre år ad gangen, men er denne gang blevet fornyet med ét år, så den udløber 31.12.2010. Der er i løbet af året indledt forhandlinger omkring fornyelsen af forsikringen, hvilket omfatter en lang række krav og forslag til nye dækninger og nye priser.
Der har været indhentet tilbud på priser og betingelser for udbuddet fra forskellige forsikringsmæglervirksomheder, som kan bistå med faglig ekspertise i forbindelse med udbud af forsikringsordningen og evaluering af indkomne tilbud mv.
Beslutningen om, hvilket selskab der fremover skal varetage ordningen, træffes af GA’s bestyrelse efter indstilling fra GA’s forsikringsudvalg. Så snart den nye ordning er forhandlet på plads, vil alle GA’s medlemmer blive informeret.
Derudover har der været afholdt en møderække med medlemmerne af Danish Label Association. Formålet med disse møder var at følge op på og udrede problemstillingerne om vilkår for forsikringsdækning af komponent- og ingrediensskader under Grafisk Forsikring.
Ny aftale: Service og vedligehold
Servicering og vedligeholdelse af en grafisk virksomheds driftsinstallationer er mange steder lagt ud til en række forskellige leverandører. GA har længe gerne villet udarbejde en rabataftale på service og vedligehold, men udfordringen var, hvordan en sådan aftale skulle skrues sammen, så der var tale om en reel besparelse ved at benytte den.
Der blev i 2008 gennemført et pilotprojekt, som involverede en håndfuld GA-medlemmer. Det viste sig her, at servicering af el-installationer, klima- og ventilationsanlæg, kompressorer, porte m.m. er spredt ud på mange forskellige leverandører. Udover at give mere administrativt arbejde giver det også langt højere omkostninger, end hvis disse ydelser kunne samles hos én leverandør.
GA har derfor indgået en brancheaftale med en totaludbyder inden for dette område, nemlig Agerkilde A/S, der har over 100 ansatte og en årelang erfaring med servicering af virksomheder i den grafiske branche.
Udover at tilbyde service på driftsinstallationer har Agerkilde en serviceafdeling, der leverer 24 timers service på færdiggørelsesmaskiner fra en bred række af producenter. Ydelsen omfatter også renovering og optimering af færdiggørelsesmaskiner, så som opsætning af logningsudstyr, renovering af styresystemer og konsulentbistand til produktionsoptimering.
For at denne brancheaftale skal virke optimalt for alle parter, er det hensigten, at Agerkilde forsøger at samle sine besøg geografisk. Derfor er der indarbejdet en bonus, som giver virksomheder i en region bonus ud fra den samlede omsætning i regionen.
Der gives bonus ud fra følgende model:
Region X
|
Ny aftale: Danske Inkasso
I slutningen af 2009 blev der indgået en rabataftale med firmaet Danske Inkasso ApS, som har udviklet et internetbaseret værktøj, hvor inkassosager nemt og hurtigt oprettes. Mod et årligt abonnement kan der oprettes lige så mange inkassosager, som virksomheden har behov for. GA-medlemmer får 31 pct. rabat på det årlige abonnement.
Når en sag er oprettet, gennemfører Danske Inkasso proceduren efter en fast skabelon inden for reglerne i inkassoloven og i overensstemmelse med god inkassoskik. Når en sag oprettes, vejledes der om, hvorvidt der kan oprettes et rødt kort på sagen.
Hvis Danske Inkasso inddriver hele det udestående beløb, overføres dette samt renter og rykkergebyrer til kreditor. Danske Inkasso beholder det i lovgivningen fastsatte inkassogebyr. Hvis fordringen ikke indfries, er der ingen omkostninger på sagen ud over det årlige abonnement.
Hvis fordringen kun delvist indfries, eller der slet ikke sker betaling, skal kreditor i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvad der videre skal ske. Fordringens størrelse og debitors forventede betalingsevne spiller selvfølgelig ind på, om det kan svare sig at sende sagen til retslig inkasso.
Når virksomheden oprettes som kunde hos Danske Inkasso, skal man bl.a. tage stilling til, hvad der skal ske i de tilfælde, hvor det udestående beløb ikke betales fuldt ud. I GA’s medlemsversion af værktøjet er der mulighed for, at virksomheden kan give tilladelse til, at GA’s erhvervsjurist får besked, hvis sagen opgives af inkassobureauet. GA’s erhvervsjurist vil derefter kontakte virksomheden og rådgive i den konkrete sag, om hvorvidt sagen skal sendes til retslig inkasso eller ej.
Ny aftale: Internationale kurerforsendelser
GA indgik i 2009 en aftale med verdens største aktør på kurerforsendelser – UPS. UPS betjener mere end 200 lande og tilbyder en bred række af forsendelsesmuligheder. I aftalen er valgt at fokusere på forsendelser fra Danmark til udlandet, og på disse ydes der gode rabatter. Som GA-medlem opnås der rabatter på 50-70 pct. på UPS-standardpriser, afhængigt af hvilket produkt det drejer sig om. Pakkerne hentes på virksomhedens adresse og er fremme dagen efter på europæiske destinationer.
Ny aftale: Vin og vingaver
Derudover har GA indgået en rabataftale med Vinens Verden. Aftalen omfatter hele Vinens Verdens sortiment af vin, øl, spiritus og gavepakker. For medlemmer af GA gives der 12 pct. rabat på vinkøb, 10 pct. på specialøl og 5 pct. på spirituskøb. Der gives dog ikke rabat på tilbuds- og udsalgsvine.
Vinens Verden har en række serviceydelser til virksomheder: Opbevaring af visitkort til hasteforsendelser, emballage med og uden logo, mulighed for at bestille vin med specialdesignede etiketter og opbevaring af vin på kundelager.
Hvorfor rabataftaler?
Som det fremgår af ovennævnte, har GA indgået fire nye rabataftaler i 2009. Men hvorfor beskæftiger GA sig overhovedet med rabataftaler?
Rationalet for at lave rabataftaler er, at medlemmerne sammen kan gøre det bedre end hver for sig. 550 virksomheder bør og skal kunne opnå bedre priser og vilkår i en brancheaftale, end hvis den enkelte virksomhed forhandler individuelt. Denne fordel skal selvfølgelig komme medlemmerne til gode.
De aftaler, der indgås, er minimumsaftaler, det vil sige, at ethvert medlem af GA skal, uanset størrelse, kunne opnå de givne vilkår. Det betyder også, at de største virksomheder ofte vil kunne forhandle sig frem til aftaler med bedre vilkår men under brancheaftalens betingelser.
Fordelen ved at benytte en leverandør under en af brancheaftalerne er, at virksomheden ved eventuelle konflikter med leverandøren vil stå langt stærkere med GA i ryggen, da incitamentet til at løse en konflikt er større for leverandøren med mange kundeaftaler på spil.
GA kan ikke pålægge medlemmerne at benytte aftalerne, så leverandøren skal tro på, at en vis procentdel benytter sig af aftalerne. Derfor indgås der normalt ikke aftaler med flere leverandører inden for et område, men markedet afsøges, og GA vælger at indgå en aftale med den leverandør, der har det bedste produkt til den optimale pris.
Medlemsopbakning er alfa og omega
Hvis rabataftalerne skal virke i længden, kræver det, at medlemmerne bakker op omkring dem. Når aftalen indgås, baseres pris og vilkår på en forventet opbakning. Når aftalerne evalueres, ses på den omsætning leverandøren har opnået, og det vurderes, om aftalen skal fortsætte eller opsiges.
Når en ny rabataftale lanceres, sættes der fokus på et nyt område, og i mange virksomheder ser man på, hvilke aftaler man selv har indgået på området. Hvis rabataftalen giver gunstigere vilkår, tager de fleste fat i deres egen leverandør og konfronterer ham med de priser, der kan opnås som GA-medlem.
På den måde benyttes rabataftalen som løftestang i forhold til virksomhedens egen leverandør, og man opnår på kort sigt en forbedring af prisen. Set fra GA’s synsvinkel er et af formålene med rabataftalen opnået, nemlig bedre priser og vilkår for medlemmerne og en forbedret konkurrence-situation på et givent område.
Men på langt sigt er det ikke holdbart. Erfaringen viser, at leverandørerne hurtigt vender tilbage til gamle priser og vilkår, så snart markedet ikke bliver overvåget. Hvis GA’s aftalepartnere ikke opnår omsætning på aftalen, trækker de sig enten fra aftalen eller forringer vilkårene. Men hvis der sker øget omsætning på aftalen, og medlemsopbakningen er stor, står GA stærkt i en forhandlings-position, når aftalen skal fornyes.
Nye aftaler etableres både på baggrund af medlemshenvendelser og på baggrund af områder, hvor GA kan se et potentiale til forbedrede priser. Desuden skal de have en vis betydning for virksomhederne, det vil sige både i forhold til virksomhedens drift og det økonomiske incitament til at tilslutte sig aftalen.
Hvis ikke aftalerne skaber interesse, forlænges de ikke, og der sker således en løbende tilpasning af aftalerne efter medlemmernes behov og ønsker.
GA’s syge- og barselsfond GA’s syge- og barselsfond har nu eksisteret i syv år med en stabil tilslutning og fin drift. Den omfatter i alt 440 medlemsvirksomheder, som beskæftiger arbejdskraft svarende til 81 pct. af GA’s medlemmer.
Ordningen udbetalte refusioner i 2009 på14 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen vedrører udbetalinger i forbindelse med sygdom.
Barselsordningen er obligatorisk, mens sygdomsdækningen er valgfri. På den grafiske overenskomst har 64 pct. af virksomhederne også valgt sygdomsdækning, mens det tilsvarende tal for funktionærgruppen er 44 pct.
I GA’s syge- og barselsfond kan virksomheden forsikre sig på højere dækningsniveauer, end det der er standardniveauet i DA-Barsel. 89 pct. af virksomhederne på den grafiske overenskomst har valgt denne mulighed, medens 48 pct. i funktionærgruppen har gjort det samme.
Central udligning med DA-Barsel
I 2009 kunne der sættes et endeligt punktum for den første økonomiske udligning mellem de enkelte barselsfonde under DA. Denne udligning dækkede perioden 1.7. 2005 til 31.12. 2006 og betød, at GA’s syge- og barselsfond modtog netto knap 2,9 mio. kr., der er indgået som en ekstraordinær indtægt i regnskabet for 2009.
Arbejdet med at opgøre udligningen fra perioden 1.1. 2007 og frem til i dag er nu sat i gang, men det er endnu for tidligt at afgøre fortegnet og størrelsen af den næste refusionsudligning for GA’s vedkommende.
Refusioner og bidrag – forventninger til 2010
Ændringerne i funktionæroverenskomsten pr. 1.7. 2009 af reglerne om betaling til barsel betyder, at loftet over virksomhedernes betalingsforpligtelse på 135 kr. pr. time er fjernet.
Derfor har der været behov for at justere bidragene for at kompensere for de stigende refusionsudgifter på dette område. Der er således indført et klasseopdelt opkrævningssystem på funktionærområdet, der gør det muligt for virksomheden selv at vælge dækningsgraden.
DA-Barsel nedsatte medio 2009 årsbidraget DA-Barsel til 650 kr. fra og med 3. kvartal 2009. GA’s syge- og barselsfond har foretaget en tilsvarende nedsættelse, hvilket betyder, at ugebidraget for basisklassen (A0 og F0) er nedsat fra 15 kr. til 12,50 kr., og at alle øvrige bidragsklasser er nedsat med 2,50 kr.
Væksten i udbetalte refusioner har været knap så markant i 2. halvår af 2008 og 1. halvår af 2009. Fra og med januar 2009 har det formentlig særskilt betydning, at beskæftigelsen i branchen som følge af finanskrisen er faldet. Det påvirker størrelsen af såvel refusioner som bidrag, der samlet set ligger betydeligt under budgettet for 2009. Nettoresultatet ekskl. værdien af barselsudligningen ligger dog ”kun” 1,4 mio. kr. over budgettet.
Budgettet for 2010 er korrigeret for de ændrede forudsætninger vedr. bidrag og refusioner.
Fra og med 2010 er der vedtaget en stigning i administrationsgodtgørelsen til GA fra 500.000 kr. årligt til 900.000 kr. årligt. Det sker for at dække de reelle administrative omkostninger, der er forbundet med at drive fonden. Størrelsen af administrationsbidraget har været uændret siden 2005.
Marts 2010