Login

NYHEDER

Sti: NYHEDER / Magasinet Aftryk / Artikelarkiv 2003-2013 / 2006 / Nr. 6 juli 2006: Bogens fremtid, pensioner og Svanen / Sydtryk i Grønland: Stigende konkurrence fra danske trykkerier  Print
Sydtryk i Grønland:
Stigende konkurrence fra danske trykkerier
28.6.2006
Alligevel gav 2005 det første overskud i fem år.
Af Søren Knudsen, sk@ga.dk
Der er 6.000 kilometer og fire tidszoner mellem Grønlands hovedstad Nuuk og Danmark. En pæn afstand skulle man synes, men den er ikke nogen hindring for,
at det grønlandske trykkeri Nunatta Naqiterivia, i daglig tale kaldet Sydtryk, oplever en stigende konkurrence fra danske trykkerier. Den geografiske afstand er skrumpet ind i takt med den teknologiske udvikling og en voksende prisbevidsthed hos tryksagskøberne.

De to ting i forening har medført, at trykkeriets konkurrencefordel på det grønlandske marked er blevet mindre i de senere år.

Trykkeriets direktør John Rosing anslår, at Nunatta Naqiterivia i dag opnår godt halvdelen af de mulige ordrer i Grønland:

- Resten går til to mindre grønlandske trykkerier, men primært til udlandet, især Danmark, fortæller han og tilføjer, at også trykkerier i Island er begyndt at kapre grønlandske tryksagsordrer.
Udviklingen vendt
På trods af den voksende internationale konkurrence lykkedes det at vende flere års udvikling, da Nunatta Naqiterivia A/S i 2005 fik det første overskud i fem år og endte med et driftsoverskud på 1,6 millioner kroner. Året før viste regnskabet et underskud på syv millioner kroner.

John Rosing forklarer den positive ændring med følgende forhold:

- Nunatta Naqiterivia A/S overtog i 2002 det grønlandske forlag Atuakkiorfik A/S. Sammenlægningen viste sig at bidrage til betydelige økonomiske tab, og i foråret 2005 blev forlaget solgt fra igen.

- Vi har desuden fået en bestyrelse, der er sammensat af professionelle og garvede erhvervsfolk med erfaring med grønlandske forhold, virksomhedsdrift, branchekendskab, virksomhedsøkonomi, salg og marketing. Den fungerer som en god sparringspartner for den daglige ledelse og har været engageret i tilpasning af kapacitetsomkostninger, etablering af nye procedurer i økonomistyringen samt udarbejdelse af vores nye strategiplan.

Bestyrelsen omfatter Torben Salomon, SaloGruppen a/s i Danmark, Jørgen Pedersen, tidligere direktør for ISS i Grønland, Niels Kreutzmann, Greenland Tourism, og har Knud Lund Olsen fra den grønlandske vareforsyningsvirksomhed KNI som bestyrelsesformand.

- Virksomheden har foretaget en generel opstramning af organisationen og tilpasset medarbejderstaben og øvrige kapacitetsomkostninger, så det svarer til markedssituationen, siger han og tilføjer, at de fleste afskedigelser blev foretaget allerede i 2004.

I dag har virksomheden 28 medarbejdere i administration, prepress, tryk og efterbehandling.
Ejet af hjemmestyret
Nunatta Naqiterivia A/S eller Sydtryk eller Sydgrønlands Bogtrykkeri, som det også kaldes i daglig tale, kan næste år fejre 150-års fødselsdag. Det er i dag 100 procent ejet af det grønlandske hjemmestyre og skal nu privatiseres, en proces, som John Rosing ser frem til at få gennemført hurtigst muligt.

Han har sammen med nøglemedarbejdere og bestyrelse udarbejdet en strategiplan, der omfatter investeringer i trykudstyr og nye lokaler. Planen er forelagt hjemmestyret, der tilsluttede sig den i marts i år og nu er klar til at finde passende investorer. Der mangler dog en køreplan for, hvordan privatiseringen skal finde sted, og den venter John Rosing stadig på. - Vi ser frem til at komme i gang med privatiseringen, da den nuværende ejer har været tilbageholdende med nye investeringer. Maskinparken skal fornys, og der er et påtrængende behov for andre bygninger.
Civilingeniør med ledelseserfaring
Den administrerende direktør har ikke nogen grafisk baggrund, men en uddannelse som civilingeniør og omfattende ledererfaring fra en række virksomheder, bl.a. Maskinfabriken IRON, Mærsk Instituttet, FLS Industries og Niro i Danmark og Frankrig.

Erfaringen med grønlandske forhold stammer fra to år som leder af Grønlands Energiforsyning. Og i parentes kan lige nævnes, at han også har en bachelor i kunsthistorie, hvad der har skærpet interessen for grafiske produkter, bl.a. i forhold til udstillingskataloger og andre kunstbeslægtede tryksager. Hans seneste job i Danmark var som direktør for Mærsk Instituttet for Produktionsteknologi.

- Min kone er grønlænder, og vi ville begge gerne tilbage, så da jeg sidste efterår fik tilbuddet om direktørposten, slog jeg til og rejste til Nuuk med familien, inklusive vores datter på ni.

Han føler ikke selv, at en traditionel grafisk baggrund er nødvendig for at lede et trykkeri:

- Det er måske en fordel med en mere generel baggrund. Et trykkeri består af produktion, salg og marketing, og det gør den til en ordreproducerende virksomhed, der på mange måder ligner de øvrige virksomheder, jeg har ledelseserfaring fra.
Kampen om kunderne
Han oplyser, at trykkeriet i dag har en portefølje på omkring 100 kunder. Den tæller bl.a. kunder som De Grønlandske Brugser og Grønlands to aviser, Sermitsiaq, som udkommer hver torsdag og AG Grønlandsposten, der udkommer to gange om ugen. Begge blade produceres på Nunatta Naqiterivias rotationspresse af mærket Solna Distributor 25.

- Vi oplever en meget stærk prisbevidsthed hos tryksagskøberne. Denne prisbevidsthed, er vokset i takt med, at hjemmestyrets satsning på uddannelse har resulteret i en række små prepressvirksomheder, som konkurrerer med vores tilbud på trykopgaver ved at indhente tilbud hos danske og andre udenlandske trykkerier med ledig kapacitet.

- Det er med til at trykke prisen, selv om en pæn portion af vores kunder alt andet lige foretrækker at købe grønlandsk for at støtte lokale trykkerier, altså os og to mindre grønlandske trykkerier, og for at undgå at der kommer transporttid på ordren.

John Rosing forklarer, at flere andre forhold påvirker trykkeriets konkurrencesituation:

- Nunatta Naqiterivia er nødt til at have et større lager af papir, fordi vi ikke lige kan ringe til papirgrossisten, når vi får en trykopgave, vi ikke har papir til, og bestille nyt fra den ene dag til den anden.

Man har derfor kælderen fyldt med et passende udvalg af papir plus et 300 kvadratmeter stort lagerlokale på havnen i Nuuk.

Spild i forbindelse med indkøring og skæring er en anden faktor:

- Det betyder, at vi skal betale transporten herop for papir, der senere bliver til spild, og derudover skal vi betale for at komme af med det til byens forbrændingsanlæg. Det skal vore konkurrenter i Danmark ikke.

- Endvidere kører vores virksomhed kun i toholdsskift, og det giver ikke mulighed for at putte en ordre ind på en ledig tre-holds maskine på samme måde som virksomheder i Danmark.

- Endelig er bygningspriserne meget højere i Grønland. En produktionshal koster 15.000 kr. pr kvadratmeter, hvilket er dobbelt så meget, som det vore danske konkurrenter skal forrente og afskrive for produktionsareal.
Maskinparken
Maskinparken omfatter i dag den omtalte Solna rotationsmaskine, en Heidelberg Speedmaster med fire trykværker, 4 Heidelberg GTO’ er og endda en Original Heidelberg Cylindermaskine.

Trykpladerne fremstilles på en Lithostar LP 150, og til efterbehandling som falsning, skæring og samleheftning findes udstyr fra MBO, Polar og Müller-Martini.

- Vi kan godt lave hæftede bøger, men ikke garn- og limindbundne og maskineri til det, er noget af det, der står på vores ønskeseddel, siger han og lister op:

- Samlet set har vi behov for nyt udstyr som storformat 5-farve offset m. lakværk, ekstra værker til Rota samt en feeder, ny samlehefter m. omslagsstation og stabler, Fadensiegel lim/heftebinder, ny skæremaskine m. rystebord, ny falsemaskine, ny pakkemaskine og digital printudstyr til småformater, slutter John Rosing.
Første grønlandske bog i 1793
De første tilløb til etableringen af et trykkeri i Grønland blev taget af den slesvigske herrnhut-missionær Jesper Brodersen. Efter en rejse til Sachsen i Tyskland medbragte han en lille trykpresse samt skrifttyper og udgav i 1793 det, der skulle blive den første grønlandske bog, nemlig en salmebog.

Det blev ved den ene udgivelse, og der skulle gå mere end 60 år, før arven efter ham blev taget op. Det skete i 1857, da den danske kolonibestyrer H.J. Rink anskaffede to håndpresser og en stentrykpresse plus de nødvendige skrifter.

Der blev arbejdet under yderst primitive forhold. I bogen ”Træk af Kolonien Godthaabs Historie” kan man således læse, at bogtrykkervirksomheden gennem mange år måtte klare valseproblemer ved selv at smelte og støbe sirup og lim sammen, ligesom man ofte selv måtte fremstille tryksværter af sod. De primitive forhold til trods: Skridtet til oprettelsen af Sydgrønlands Bogtrykkeri var taget, og i de følgende år flyttede trykkeriet fra inspektørboligen til egen bygning og udvidede gradvist maskinparken.

I løbet af de kommende år blev spørgsmålet om Grønland skulle være selvforsynende med tryksager, eller om man hellere skulle købe dem i Danmark, rejst med jævne mellemrum. I tidsskriftet ”Grønland” kan man i fuldmægtig J. Klug Sørensens artikel, Sydgrønlands Bogtrykkeri, således læse:

”For naturligvis er det kostbart at drive bogtrykkerivirksomhed heroppe. (….) Imidlertid bør man ikke – for ønsket om at opnå den mest rentable form for sit tryksagsindkøb - glemme den betydning, bogtrykkeriet har som kulturfaktor og oplysningsspreder, og som netop kan opretholdes og udbygges i kraft af den nære tilknytning, virksomheden har til landet og befolkningen.”