Ikke videnskabelig dokumentation for at manglende dagslys er uforsvarligt.
Kompetencen ligger hos bygningsmyndighederne.
Arbejdstilsynet besøgte en restaurant og konstaterede, at der ikke var dagslystilgang i køkkenet i en kælder. Der var beskæftiget 4 kokke og 5 opvaskere i kælderen dagligt, og de var instrueret om at holde frokostpause, hvor der var dagslys.
Der var meddelt bygningstilladelse i 1994 til indretning af cafe for i alt 300 gæster i stueetagen og på 1. sal med tilhørende kælder.
Påbud ophæves
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at restauranten skal sikre en tilstrækkelig tilgang af dagslys. Nævnet lagde vægt på
| at der var meddelt byggetilladelse i 1994 |
| at det af ansøgningen om byggetilladelse fremgik, at kælderen ikke fungerede som stationær arbejdsplads |
| at Arbejdstilsynet ikke - efter reglerne om arbejdsstedets indretning - har kompetence i forhold til ikke kompliceret erhvervsbyggeri, med mindre der konstateres forhold, der er uforsvarlige |
Begrundelserne
Klagenævnet fandt ikke, at Arbejdstilsynet kan påbyde foranstaltninger til imødegåelse af manglende dagslys. Nævnet fandt ikke, at manglende dagslys giver sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige forhold. Nævnet lagde vægt på, at der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for, at dagslys har en direkte og væsentlig sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
Kilde: DA