Login

NYHEDER

Sti: NYHEDER / GA's nyhedsbrev / Artikelarkiv / Regeringen opgiver ja tak-ordning 31.05.2012  Print
Regeringen opgiver ja tak-ordning
Men den fastholder afgift på husstandsomdelte reklamer
Regeringen har opgivet at ændre den nuværende nej tak-ordning til en ordning, hvor husstandene aktivt skulle sige ja tak til reklamer. Til gengæld bliver den eksisterende ordning forbedret, så det bliver nemmere at sige nej tak. Det er GA godt tilfreds med:

– Regeringen har lyttet til vores anbefalinger om at forbedre nej tak-ordningen i stedet for at indføre en ja tak-ordning, siger afdelingsleder i GA, Finn Obbekær.

– Mange husstande ville aldrig have fået tilmeldt sig en eventuel ja tak-ordning – også selv om de gerne vil modtage reklamerne. Oplagene ville falde med 30-40 pct., og det ville have kostet mange grafiske arbejdspladser, siger han.
I strid med EU-retten
Samtidig har Erhvervs- og vækstministeriet været i kontakt med Europa-Kommissionen, som mener, at ordningen ville være i strid med EU-retten. Kommissionens argument var, at en sådan ordning vil begrænse udenlandske supermarkedskæder i at reklamere over for danske forbrugere.

Derfor er regeringen i samarbejde med forbruger- og erhvervsrepræsentantener bag den eksisterende nej tak-ordning blevet enige om en væsentlig enklere tilmeldingsprocedure via internettet.

Med den nye nej tak-ordning kan forbrugerne fra 1. juni framelde sig reklametryksager med ganske få klik på Post Danmarks hjemmeside. Tidligere skulle de møde op på posthuset med deres ID-kort eller oprette et elektronisk posthus med NEM-ID.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udtaler i en pressemeddelelse:

– Med den forbedrede nej tak-ordning fjerner vi al bøvlet med tilmelding, og vi gør det lettere at sige nej tak. Ordningen fremmer, at de trykte reklamer alene når ud til de forbrugere, som ønsker reklamer.
Holder fast i reklameafgift
Regeringen holder imidlertid stadig fast i sin afgift på husstandsomdelte reklametryksager, der skal træde i kraft fra årsskiftet.

– Vi har endnu ikke set et konkret udspil på, hvordan afgiften i praksis skal defineres, siger Finn Obbekær. Han forventer, at myndigheder vil få mange problemer med at få defineret, hvad en adresseløs reklametryksag egentlig er, og hvilke tryksager der skal afgift på.

Samtidig har regeringen meldt ud, at den arbejder på en differentieret afgift, så reklamer med EU-blomsten slipper betydeligt billigere i afgift. Blomsten forventes at blive endeligt vedtaget i EU inden for ganske kort tid.

– Vi er glade for, at politikerne og embedsfolkene har lyttet til vores forslag om at miljødifferentiere afgiften, siger GA’s miljøchef Carsten Bøg.

– Danske og andre nordiske trykkeriers høje miljøniveau vil berettiget blive belønnet og vil kunne forbedre deres konkurrenceposition på det europæiske marked uden yderligere omkostninger, fordi de allerede opfylder kravene til blomsten gennem deres eksisterende svanemærker, siger han.
Krav til blomsten
Kravene til blomstmærkede tryksager er bl.a.:
1) Al trykning af en blomstmærket tryksag skal foregå på et trykkeri, der opfylder blomst-kriterierne, og der skal anvendes blomstmærket papir.

2) Tryksagen skal bestå af mindst 90 pct. papir (80 pct. ved bøger).

3) Der stilles strenge krav til de trykfarver, lakker og andre kemiske hjælpestoffer, der bruges til produktion af tryksagen. Kravene er således strengere end den nuværende lovgivning på området.

4) Tryksagen skal kunne genbruges, dvs. trykfarve og andre ikke papirbaserede komponenter skal kunne fjernes let fra papiret igen.

5) Der er krav til emissioner til vand og luft. Kravet til vandemissioner er ikke et problem for danske trykkerier. Kravet til luftemissioner kan blive et problem for nogle danske trykkerier. Kravet er en maksimal udledning af VOC på fem kg/ton papir. Kravet beregnes ud fra årsforbrug af kemikalier og papirforbrug.

6) Der er krav til affaldsbehandling og papirspild. Affaldsbehandlingen vil ikke volde danske trykkerier problemer. Det vil derimod papirspildskravet, hvor nogle danske trykkerier har for højt papirspild. Dette er dog en god anledning til at arbejde på en nedsættelse af papirspildet, da det også har en økonomisk fordel for trykkeriet.

7) Krav om løbende at nedsætte energiforbruget. Ved ansøgning til blomsten skal der vedlægges et program for, hvordan trykkeriet vil nedsætte energiforbruget.

Der vil komme yderligere information ud til GA’s medlemmer, når blomsten er endelig vedtaget.